Warning: Undefined array key "options" in /customers/8/9/0/valgfrederiksberg.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/theme-builder/widgets/site-logo.php on line 124 Invitation til valgaften hos FIU - Valg Frederiksberg

Invitation til valgaften hos FIU

I forbindelse med kommunalvalget den 16. november inviterer FIU hermed til valgaftener, hvor repræsentanter fra alle partier har mulighed for at præsentere deres syn, tanker og visioner om idrætslivet på Frederiksberg, med efterfølgende spørgsmål og debat.

Programmet er:

  1. Kort velkomst ved FIU & Poul Broberg
  2. Indledende talerunde for de 7 politikere om deres visioner og tanker omkring idræt, motion og foreningsliv på Frederiksberg
  3. Debat om aftenens tema
  4. Fri debat med mulighed for spørgsmål og kommentarer fra salen om alle vinkler på idræts- og foreningslivet på Frederiksberg.

Valgaftenerne er åbne for alle, og vi håber på stor opbakning, således at vi kan få sat ordentligt spotlight på idrætten og foreningslivet på Frederiksberg.

Der vil blive afholdt i alt to valgaftener. Det første finder sted i Kedelhallen, lille hal, mandag den 8. november og det andet i Frederiksberghallerne, lokale 3, torsdag den 11. november.

Hver valgaften vil tage udgangspunkt i et unikt tema

Den første valgaften i Kedelhallen dykker ned i Frivillighed i foreningslivet, med undertitlen hvordan gør vi det på Frederiksberg attraktivt at være træner/instruktør/leder og dermed en del af foreningslivet på Frederiksberg

 Debatten i Frederiksberghallerne vil tage udgangspunkt i Talent- og elitearbejdet i idrætsforeningerne, med undertitlen hvordan skaber vi de nødvendige vilkår på Frederiksberg, så også de dygtigste idrætsudøvere og hold kan realisere deres idrætsmæssige potentiale

Vi håber på at se jer,

Mange Hilsner

FIU

Facebook
Twitter
LinkedIn

Andre artikler

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *